Jeg har opdrættet Tibetansk Terrier siden 1990.
Jeg forsøger i hver eneste kombination grundigt på alle tænkelige parametre at fastholde racens standard (klassisk breed type) og hver gang komme så tæt på racens oprindelse som muligt. Det er måske en af årsagerne til, at valget af hanhund meget sjældent falder på ham den "smarte" som i udstillingsringen tilfældigvis er mest vindende i øjeblikket, og jeg får også lov at rejse langt, fordi den rette hanhund bor oftest i udlandet. I gennemsnit opfostres der kun et kuld hvalpe årligt, da jeg vil have det rette overskud, tid og rum, så hvalpene får de bedste betingelser lige fra begyndelsen.
Sundhed, godt temperament, klassisk breed type, den officielle standard samt et konstant øje for racens oprindelse som evige pejlemærker. Disse race-fundamentale elementer samt en rolig og kærlig begyndelse på livet er nogle af de vigtigste parametre, som jeg forsøger at arbejde efter.
I Kennel Lamlux er alt opdræt baseret på de i mine øjne bedste og mest interessante hunde med et bevidst og stærkt islæt af de engelske Lamleh's, de hunde Dr. Greig, Kennel Lamleh efterlod i England ved sin død i 1972. Når man bruger begrebet "engelske Lamleh's" er det fordi, at et ikke ubetydeligt antal Lemlehs i en årrække og helt frem til Dr. Greigs død blev eksporteret til USA til Alice Murphy Kennel Lamleh of Kalai. Efterkommere af disse hunde betegnes som de amerikanske Lamleh's. Både de engelske og de amerikanske Lamleh's er selvfølgelig uden undtagelse direkte efterkommere af Dr. Greigs oprindelige hunde fra Tibet, og danner sammen den population vi har at arbejde med idag.
Alle hunde til opdræt er forud DNA testede, patellaundersøgt og HD fotograferet (HD fri), så kombinationen forældredyrene imellem har de optimale betingelser for at give sunde hvalpe i forhold til det man idag umiddelbart kan teste for, og den viden jeg har om familien i mange generationer bagud. Husk uanset hvad man kan teste sig til, kan levende individer komme til at fejle et eller andet, noget man fx ikke kan teste for helt ligesom hos os mennesker. Der er så meget man ikke kan teste for, og fx livsstilssygdomme vi som ejere er skyld i, det kan jeg selvfølgelig ikke gardere hvalpene imod. Heldigvis har denne urgamle race udviklet sig under meget barske vilkår i Tibet igennem årtusinder, og de svage led har ofte ikke overlevet, så måske af den årsag er den tibetanske terrier er en af de hunderacer, som statistisk bliver ældre end flertallet. Det gælder selvfølgelig ikke alle, men den ældste TT jeg har kendt blev 21 år.
Afgørende vigtigt er det, at der kun avles på hunde med prima temperament, da alle hvalpe jo skal være elskede familiehunde og have gode forudsætninger for at kunne bidrage hver især med sit aller bedste til et fælles liv med deres nye familier. Efterfølgende er det så op til familierne at give hvalpene de bedste betingelser (HUSK! - - det er ikke kun op til hvalpen at finde vejen hen til at kunne passe ind, i hvad dens nye mennesker end måtte byde den - -), så de kan udvikle sig og få glæde af deres gode egenskaber, så hunde og familier kan smelte sammen til harmoniske enheder.
Avlsmæssigt er Danmark et lilleput land, og man kan ikke tale om en egentlig population, vi er nød til igen og igen at samarbejde internationalt.
Jeg er heldig at have nogle få dygtige, målbevidste og gode samarbejdspartnere i Danmark og endnu flere andre steder rundt i verden. Der foregår og har foregået et mangeårigt og nært samarbejde, det er interessant, man lærer en masse, og nogle samarbejdspartnere er blevet venner for livet, det sætter jeg meget stor pris på.
herunder et lille udsnit af dejlige Lamlux tibetanske terrier.
